Nye vs. gamle vs. genopfriskede bolde

Hvad siger testene, og hvad med miljøet?

Vi kender alle fornemmelsen: friske bolde fra en nyåbnet dåse spiller fantastisk, mens gamle bolde fra bunden af tasken hopper dårligt. Men kan man virkelig få en brugt bold til at hoppe som ny igen? Og hvad betyder det for miljøet, hvis vi bruger boldene længere i stedet for at smide dem ud? Dette blogindlæg dykker ned i videnskabelige data og testresultater om boldtryk og opspring samt miljøpåvirkningen ved at forlænge boldenes levetid.

Fra frisk til flad: Sådan ændrer bolden sig

En ny tennis- eller padelbold opfylder strenge standarder for opspring. Som nævnt skal en tennisbold fx hoppe omkring 135-147 cm, når den slippes fra 254 cm højde. I starten har bolden det nødvendige indre tryk ca. (14 psi tennis) (10-12 psi padel) til at levere det opspring. Men allerede efter få timers spil begynder man at kunne måle og mærke forskel.

En tennis og padel bold taber omkring 20% af sit tryk efter en times spilletid. Dette tryktab fortsætter gradvist herefter, og boldens opspring bliver lavere og lavere.

Allerede efter 1-2 kampe vil du kunne mærke, at boldene er dårligere. En erfaren padelspiller bemærker, at efter to-tre matches “vil man opdage en klar forskel i boldens opspring”, hvilket indikerer at det er tid til at åbne en ny tube.

Det betyder også, at i anden og tredje kamp spiller man reelt med bolde, der allerede har mistet en del af deres bounce, hvilket påvirker spillet og konsistensen i ens slag. Kort sagt: boldene bliver uigennemsigtige i deres opførsel, og spillet mister noget dynamik.

Gamle vs. genoptrykte bolde: Bounce og tryk

Den gode nyhed er, at moderne trykbeholdere kan gendanne en stor del af det tabte tryk i boldene. Har du nogle gamle bolde, der stadig ser fine ud men ikke hopper ordentligt, kan de faktisk reddes. Tests fra padel-verdenen viser, at hvis man lægger flade bolde i en trykbeholder (f.eks. PressureBox) i en periode, kan de genvinde deres oprindelige bounce. En bruger rapporterer, at efter ca. 9 dages opbevaring under tryk hoppede selv gamle padelbolde "som nye igen"

Man kan altså ved korrekt brug få en slidt bolds indre tryk tilbage til originalt niveau, så den overholder standarderne for opspring.

Også mere uformelle tests bekræfter effekten. En tennisentusiast estimerede, at med en simpel trykbeholder under normalt dåsetryk (ca. 14 psi) kunne en brugt bold ret hurtigt komme op på ~90% af sin originale hoppehøjde, mens det dog kunne tage længere tid at nå helt 100%

Ved højere tryk i beholderen (20-30 psi) går genskabelsen hurtigere. Pointen er, at det kan lade sig gøre at få en brugt bolds opspring næsten helt tilbage ved at lade den absorbere luft igen under tilstrækkeligt tryk.

Lad os sammenligne tre scenarier:

Ny bold: Har fuldt tryk typisk 12-14 psi for tennis bolde og 10-12 for padel bolde. Hopper højt og ensartet – f.eks. 135-145 cm ved standardtesten. Giver optimal fart og forudsigelighed i spillet.
Brugt bold (uden trykbeholder): Har mistet en del tryk efter flere kampe. Hopper mærkbart lavere (falder ofte uden for de 135 cm ved testen). Føles “død”, går langsommere gennem luften og kræver mere kraft. Spillet bliver mindre konsekvent.
Genoptrykt bold: En tidligere brugt bold, som har ligget i en Pressurebox. Har genvundet det meste af sit indre tryk – bolden føles hårdere igen. Hopper tæt på samme højde som en ny bold. I praksis rapporteres det, at disse bolde føles næsten som nye, med kun minimal forskel. Den største forskel kan være, at filten på bolden er mere slidt, men opspringet og farten er tilbage.

Et konkret eksempel: En padelspiller fortæller, at efter han begyndte at bruge en trykbeholder, kan han nu bruge det samme sæt bolde i op til 20 kampe med konsistent bounce hele vejen. Førhen skulle han skifte bolde efter få kampe. Nu er det i stedet sliddet på boldenes overflade (filtlaget), der til sidst begrænser boldenes levetid – ikke trykket. Med andre ord holder boldene så længe, at det er ydersiden der “giver op” før indersiden gør det.

Hvad siger videnskaben?

Den fysiske forklaring på, at en bold kan genvinde sit tryk, ligger i diffusion og ligevægt. Gummiet i bolden vil altid forsøge at udligne forskellen mellem indre og ydre tryk. Normalt betyder det, at bolden taber tryk, fordi indre tryk > ydre. Men hvis man vender situationen (lægger bolden i en beholder med højere ydre tryk end boldens indre), vil luften vandre ind i bolden i stedet.

Det skal nævnes, at helt flade bolde (meget gammelt brugt bold) måske ikke altid kan reddes 100%. Hvis bolden har stået uden tryk i meget lang tid, kan den være så slap, at gummiet ikke længere kan holde på nyt tryk. Det bedste resultat fås ved at genoptrykke bolde, der stadig har lidt liv tilbage, dvs. man begynder at bruge Pressurebox med boldene fra relativt tidligt i deres livscyklus. Så kan boldene ikke nå at blive flade mellem hver kamp, og man kan forlænge deres samlede levetid markant.

Miljøpåvirkningen: Fra affald til genbrug

Udover de sportslige fordele er der en vigtig grund til at genbruge bolde: miljøet. Tennis- og padelbolde udgør nemlig et større affaldsproblem, end mange er klar over. Globalt produceres der omkring 330 millioner tennisbolde om året, og næsten alle ender i skraldespanden til sidst. Fordi boldene er lavet af materialer som vulkaniseret gummi og filt (nylon/uld), nedbrydes de ekstremt langsomt – det kan tage op mod 400 år for en bold at blive nedbrudt på en losseplads

I mellemtiden kan de afgive mikroplast og andre stoffer. Hvert år ryger millioner af brugte bolde på lossepladsen, da de ikke kan genanvendes på normal vis (boldene er svære at recycle på grund af sammensatte materialer og det hårde vulkaniserede gummi).

Ved at forlænge boldenes levetid kan vi reducere antallet af bolde, der skal produceres og smides ud. Hvis en spiller normalt ville bruge f.eks. 3 sæt bolde om ugen, men via en trykbeholder kan nøjes med ét sæt, så skærer man drastisk ned for sit boldforbrug. Det betyder færre bolde, der skal laves (sparrer råmaterialer og energien ved produktion) og færre bolde, der ender som affald. Selv genbrug af nogle få dusin bolde pr spiller om året gange antallet af spillere kan gøre en forskel i det lange løb.

Pressurebox hjælper direkte med at mindske boldspildet. Balcour fremhæver også den bæredygtige vinkel: ved at holde boldene spilbare længere, smider man færre bolde væk. Det tiltaler mange miljøbevidste spillere, der jo gerne vil nyde sporten uden unødig belastning af naturen.

Som eksempel: I stedet for at 100 bolde skal til for at dække dine næste 6 måneders spil, kunne du måske nøjes med 20-30 bolde, hvis de genbruges aktivt. Tænk også på alt det emballage (dåser/rør), transport og CO2 der spares ved at købe færre nye bolde. Det hele løber op.

Flere initiativer er dukket op for at genanvende eller genbruge bolde (f.eks. laves nogle gamle tennisbolde om til granulat til tennisbaner eller som hundelegetøj). Men disse tiltag afhjælper kun en brøkdel af problemet. Den mest effektive måde at reducere bold-affald på er at udskyde tidspunktet, hvor bolden bliver affald, så der totalt set forbruges færre bolde. Og her er trykbeholdere som PressureBox en smart løsning: Boldene holdes friske og funktionsdygtige meget længere end normalt.

Konklusion: Data og miljø går hånd i hånd

Det er tydeligt, at genskabelse af tryk i bolde virker – både praktisk i form af bedre bounce og teoretisk i form af fysikkens love. Gamle bolde kan få nyt liv, så de hopper næsten så højt som nye bolde, hvilket er bevist af både producenttests og brugeroplevelser. Samtidig er gevinsten ikke kun for din pengepung og spiloplevelse, men også for miljøet. Hver bold, du ikke smider ud, er ét stykke affald mindre og en lille smule sparet ressource.

For padel- og tennisentusiaster betyder det, at man med god samvittighed kan spille løs og vide, at man forlænger boldenes livscyklus. I sidste ende peger tallene på et win-win: Vi får mere konsistente bolde at spille med, sparer penge (som vi ser nærmere på i næste blogindlæg), og reducerer spild. Lad os nu dykke ned i de økonomiske fordele og høre, hvad brugerne selv oplever med PressureBox.